#9: Uopnåelige kropsidealer og vægtneutral træning

 

I et vægtfokuseret samfund bliver træning og bevægelse ofte reduceret til noget, der udelukkende handler om at forbrænde kalorier og/eller opnå en bestemt kropstype. Men træning og bevægelse rummer i virkeligheden potentialet til at være SÅ meget mere end det – specielt hvis man reelt set bruger det til at opnå øget sundhed og velvære frem for udelukkende at fokusere på tallet på vægten eller udseendet i spejlet. 

I dette afsnit af Det Vægtneutrale Hjørne får Karin Gonzalez derfor besøg af Jasmin Bach til en snak om upopnåelige kropsidealer og vægtneutral træning. Jasmin arbejder nemlig som vægtneutral personlig træner, og i dette afsnit dykkes der både ned i Jasmins historie og hendes vej til at blive vægtneutral, samtidig med at fitness branchen og de uopnåelige kropsidealer, der ofte bliver promoveret i sundhedens tegn, bliver diskuteret.

I afsnittet tales der bl.a. om:

  • Hvordan det føles at ramme den såkaldte “diet rock bottom”.
  • Hvordan kropstyper og kropsidealer påvirker os, specielt når det kommer til bevægelse.
  • Hvorfor en personlig træners krop aldrig bør ses som deres visitkort.
  • Hvordan træningsmotivation kan (gen)findes ved at udforske nye aspekter af træningen.
  • Hvad det vil sige at arbejde med en vægtneutral personlig træner.

Vi håber selvfølgelig, at du har lyst til at lytte med – og er du interesseret i at læse mere om den vægtneutrale tilgang til sundhed, så kan du gøre det på vores hjemmeside www.vaegtneutralsundhed.dk. Du er også mere end velkommen til at følge vores facebookside Vægtneutral Sundhed eller vores instagramside @vaegtneutralsundhed

Kærlig hilsen
Anne & Karin 

Vil du gerne have endnu flere redskaber til at droppe slankekuren én gang for alle, så du i stedet kan få et mere naturligt og afslappet forhold til mad, dig selv og din krop? Så tag mit onlineforløb Slip madens magt. Du kan læse meget mere om forløbet og tilmelde dig på linket herunder: