Individuelt forløb

 

Jeg tilbyder individuelle forløb (enten personligt eller over Skype) til dig, der kæmper en daglig kamp mod maden, uanset om du lider af en spiseforstyrrelse (herunder ortoreksi, bulimi eller BED) eller ‘blot’ oplever, at tanker om mad, krop og vægt fylder for meget i dit liv. Du får et forløb, der er skræddersyet specifikt til dig og dine behov, hvor der er mulighed for virkelig at kunne gå  i dybden med dit forhold til mad, dig selv og din krop – og finde en løsning, der rent faktisk er holdbar på lang sigt!

Er du i tvivl om, hvorvidt et individuelt forløb er den rigtige løsning for dig? Så kontakt mig igennem kontaktformularen og få en gratis, uforpligtende snak og dig og din situation.  

Min tilgang

 

I mine individuelle forløb bruger jeg redskaber fra kognitiv adfærdsterapi og intuitiv spisning, der begge er evidensbaserede tilgange med det formål at hjælpe dig med at få et mere naturligt og afslappet forhold til mad, krop og vægt.  

Redskaberne fra kognitiv adfærdsterapi bruger jeg til at hjælpe dig med at forstå sammenhængen mellem dine tanker, følelser, kropslige reaktioner og handlinger i de situationer, hvor du ofte ender med at spise enten for meget eller noget “forkert” – samt at hjælpe dig med at ændre på de uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre, der lige nu er med til at fastholde dig i et anstrengt eller forstyrret forhold til mad, dig selv og din krop.

Redskaberne fra intuitiv spisning bruger jeg til at hjælpe dig med at blive bedre til at lytte til din krop og dens signaler, så du på sigt kan blive i stand til at spise på baggrund af indre signaler, herunder sult, mæthed og nydelse, i stedet for at lade din spisning være styret af ydre omstændigheder, såsom tilstedeværelsen af mad, negative følelser eller regler og restriktioner.

Forløb og priser

 

Et individuelt forløb hos mig vil altid tage udgangspunkt i din specifikke situation, og derfor starter alle forløb op med en grundig opstartssamtale på 90 minutter, hvor vi sammen finder ud af, hvad dit problem er, og hvordan vi kan sammensætte et forløb, der passer bedst muligt til netop dine ønsker og behov. Du kan enten vælge at købe opstartssamtalen alene eller som en del af et forløb. Nedenfor kan du se en oversigt over de forskellige forløbspakker, jeg tilbyder. Prisen pr. session bliver billigere, jo flere sessioner du køber ad gangen. Vælger du i stedet at købe sessionerne enkeltvis (f.eks. fordi du ikke vil være bundet til et bestemt antal) er prisen 799 kr./session. Dette gælder også for opstartssamtalen. 

 

NB: Jeg tilbyder 10% rabat til studerende og ledige!

Det siger mine klienter

“Jeg kan til enhver tid anbefale Anne eller en anden, der arbejder med kognitiv terapi. Jeg tror, at det er vigtigt at forstå, hvorfor spiseforstyrrelsen eller det anstrengte forhold til mad er kommet, og hvordan man kan arbejde med det. Jeg har selv gået ved Anne og for første gang begynder jeg at få et mere afslappet forhold til mad.”

Helle, tidligere klient

“Jeg takker dig mange gange Anne! Jeg er ovenud lykkelig for, at jeg selv valgte at bruge penge på at få det bedre end at tage imod den hjælp det offentlige kunne give mig. Disse penge har været guld værd for mig og de bedste penge jeg har brugt på mig selv. Endelig har jeg fået mit liv tilbage, og jeg begynder at kunne se lyst forende at tunnelen. Endnu engang tak for din kæmpe hjælp, uden dig havde jeg ikke stået her på den anden side i dag, og være så tæt på målet.”

Pernille, nuværende klient

“Mange tak fordi der findes sådan nogen som dig, der give en håbet og troen tilbage på at vi kan blive raske og få et normalt forhold til mad. Uden din hjælp var jeg ikke nået så langt som jeg er. Af hjertet tak Anne for du hjalp mig da jeg selv valgte, at stoppe samarbejdet med psykiatrien da det ikke gav nogen fremskridt.”

Pernille, nuværende klient

 “Jeg har selv deltaget i et forløb med Anne som min vanecoach, og jeg er mere en positiv overrasket. Jeg har igennem tiden været med på andre forløb med fokus på kost og træning, men der hvor dette forløb adskiller sig er, at den viden og de teknikker jeg har lært her, vil vare ved livet igennem. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Anne bruger sin viden indenfor psykologi til at tage fat på noget mere grundlæggende, og kan de dårlige vaner først blive tydligere og ændres ved, så kommer resten mere af sig selv. Jeg kan klart anbefale et forløb med Anne som coach hvis man ønsker at bryde de dårlige vaner for livet!”

Trine, tidligere klient

Praktiske oplysninger

Betaling

Når du starter i et individuelt forløb hos mig, har du enten mulighed for at betale for sessionerne enkeltvis eller som en del af en forløbspakke (hvorved du sparer penge). Forløbspakkerne er forudbetalte og betales via faktura, som du modtager inden for 24 timer fra det tidspunkt, hvor du har udfylde formularen. Vælger du at betale for sessionerne enkeltvis, vil du efter hver session modtage en faktura, som skal være betalt inden for 7 dage. 

Er du studerende eller ledig, har du mulighed for at få 10% i rabat. For at benytte dig af rabatten skal du fremsende dokumentation for din situation, og så trækker jeg 10% fra på den faktura, jeg sender til dig. 

Refundering

Der er som udgangspunkt ingen refunderingsret på overskydende sessioner i en forløbspakke. Du kan dog  altid gemme resterende sessioner til senere brug eller vælge at give dem videre til en anden. Vær dog opmærksom på, at samtaler købt i forbindelse med et forløb har begrænset holdbarhed. Sessionerne i et miniforløb (5 sessioner) skal være afholdt inden for 6 måneder fra købsdatoen, mens sessionerne i et standardforløb (10 sessioner) og et fuldt forløb (15 sessioner) skal være afholdt inden for 12 måneder.

Booking

Alle individuelle forløb hos mig starter altid ud med en grundig opstartssamtale på 90 minutter, som du kan booke en tid til ved at udfylde kontaktformularen i bunden af siden eller ved at sende mig en mail på kontakt@anneskjaerbaek.dk.

Vælger du herefter at starte op i et forløb, er bookingen af nye tider noget, vi aftaler fra gang til gang i slutningen af hver session. Vælger du at købe en forløbspakke, har du dog også mulighed for at booke/ombooke tider igennem online booking her på hjemmesiden.  

Persondatahåndtering

Når du påbegynder et forløb hos mig vil dine personlige oplysninger (herunder navn, E-mail, adresse og telefonnummer) blive gemt i mit system, så jeg har mulighed for at kontakte dig ift. aftaler og/eller materialer.

Derudover tager jeg også noter undervejs i sessionen. Du har til enhver tid ret til at for at få udleveret de sessionsnoter, der omhandler dig og dit forløb. Ønsker du dem ikke udleveret, vil de blive slettet sammen med resten af dine data (foruden dem der skal bruges i forbindelse med regnskab) senest et år efter, at du afslutter dit forløb.

Jeg har tavshedspligt både før, under og efter et forløb. Dine oplysninger vil derfor ikke blive videregivet til tredjepart, med mindre du selv specifikt beder mig om det. Du kan læse hele min persondatapolitik HER.

Sted

De individuelle sessioner finder som udgangspunkt sted på mit kontor i Skejby, der ligger placeret:

Skejbytoften 161A,
8200 Aarhus N

Hvis du bor langt væk, eller det på andre måder er mere praktisk for dig, kan sessionerne dog også finde sted over telefon/Skype.

Parkering

Der er gratis gæsteparkering lige i nærheden af mit kontor, så parkeringen behøver du ikke bekymre dig om. Såfremt der er ledigt, er du også velkommen til at bruge den  parkeringsplads, der tilhører nr. 161A. 

Afbud

Hvis du er forhindret i at deltage i en af de planlagte sessioner, skal du huske at melde afbud i god tid. Har du booket en tid til en individuel session igennem online booking har du mulighed for at melde afbud på linket i bunden af din bekræftelsesmail helt frem til 12 timer før, sessionen skulle have fundet sted. Har du brug for at melde afbud senere end dette tidspunkt, så skal du gøre det direkte til Anne Skjærbæk på kontakt@anneskjaerbaek.dk. Vær dog opmærksom på, at hvis der meldes afbud senere end kl. 8.00 på den pågældende dag, betales der fuld pris for sessionen.

Book en tid til en opstartssamtale

Er du fortsat i tvivl om, hvorvidt et individuelt forløb nu også er den rigtige løsning for dig, eller ønsker du at booke en tid til en opstartssamtale? Så kontakt mig igennem kontaktformularen nedenfor, og så vender jeg tilbage til dig.
 

Copyright © 2018 Anne Skjærbæk | Skejbytoften 161A | 8200 Aarhus N | kontakt@anneskjaerbaek.dk | Handelsbetingelser