Min historie

Mit navn er Anne, og jeg ved alt om, hvordan det føles, når maden tager magten over en.

I omkring 8 år af mit liv var mad og sundhed stort set det eneste, der fyldte i mine tanker. Jeg brugte store dele af min dag på at planlægge hvad, hvor meget og hvornår jeg skulle spise. Jeg levede enormt restriktivt, vejede alt hvad jeg indtog, og brugte diverse apps til at holde styr på både mit kalorieindtag- og min kalorieforbrænding samt fordelingen af makro- og mikronæringsstoffer.

Jeg lavede al min mad fra bunden for at være sikker på, at det ikke indeholdt noget, jeg ikke kunne spise. Jeg gik ikke i byen, fordi jeg opfattede alkohol som det rene gift, og jeg sagde ofte nej til sociale arrangementer eller medbragte min egen mad af frygt for, at der ikke ville være noget, jeg kunne spise. Jeg spiste generelt aldrig noget, som jeg ikke vidst 100% hvad bestod af.  

Et uskyldigt ønske om at spise sundt

Det hele startede ganske uskyldigt, dengang jeg gik i 9. klasse og fik et ønske om at spise sundere. I starten var det blot et spørgsmål om, at jeg gerne ville spise flere grøntsager og skifte det hvide brød ud med fuldkornsprodukter. Men da jeg så i starten af 1.g stiftede jeg bekendtskab med bogen Kernesund Familie – hvis hovedbudskab er at sukker, mælk, gluten og E-numre er roden til alt ondt – så begyndte det for alvor at tage overhånd. 

Jeg stoppede omgående med at drikke mælk og spise fødevarer med tilsat sukker, og jeg begyndte at vende alle fødevarer rundt for at se, om de indeholdt E-numre. Jeg tog også i helsekostbutikken for at købe glutenfrie alternativer til de fuldkornsprodukter, som jeg eller tidligere sagtens kunne spise. Jeg husker tydeligt, hvor forfærdeligt mange af produkterne smagte – specielt fordi der altid skulle tilsættes enten kokos- eller hørfrøolie. Men jeg gik gladeligt på kompromis med smagen, så længe det var sundt.

På et tidspunkt i løbet af gymnasiet, blev alle de regler, jeg havde for, hvad jeg måtte spise, dog alligevel for meget for mig, og jeg begyndte at savne at kunne spise det samme som de andre. Så jeg forsøgte rent faktisk at implementere nogle af de fødevarer, jeg tidligere havde forbudt mig selv. Men hver eneste gang jeg forsøgte at spise bare så meget som en enkelt vingummibamse, fik jeg voldsomt ondt i maven og blev ramt af et hav af negative tanker. Jeg kunne slet ikke rumme tanken om, at det usunde skulle blive i min krop, og den eneste måde jeg kunne få både mavepinen og de negative tanker til at forsvinde var ved at kaste det hele op igen.

I starten troede jeg, at jeg havde fundet den perfekte løsning. Men tankerne om mad begyndte at fylde mere og mere, og i midten af 2.g kom jeg derfor i behandling for en spiseforstyrrelse på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Jeg stoppede dog hurtigt med at kaste op og blev derfor også hurtigt afsluttet fra psykiatrien. Men alle de negative tanker, jeg havde om mad havde ikke ændret sig det mindste. Jeg havde fortsat en kæmpe frygt for at spise usunde fødevarer, og den frygt blev kun forstærket af, at jeg nu ikke længere havde muligheden for at “fortryde”.  

Jagten efter den sundeste måde at leve på

For mig var der kun én løsning på det problem, og det var aldrig mere at røre usunde fødevarer. Så jeg gik på jagt efter den sundeste måde at leve på. Jeg læste alt, hvad jeg overhovedet kunne om sundhed, og prøvede den ene alternative kostretning af efter den anden. 

I den periode, hvor jeg levede allermest restriktivt, leve jeg 100 % økologisk, glutenfrit og vegansk. Jeg brugte flere tusinde kroner på mad hver måned – og næsten lige så meget i min lokale helsekostbutik. Jeg var dybt fascineret af tanken om, at man kunne optimere sin sundhed igennem indtagelsen af diverse superfoods, så selvom de fleste af dem smagte ganske forfærdeligt og kostede det hvide ud af øjnene, så toppede jeg troligt min morgenmad med superfoods i alle regnbuens farver.

På trods af mine mange anstrengelser for at leve så sundt som muligt, blev mine maveproblemer dog kun værre med tiden. Jeg begyndte efterhånden at få ondt i maven helt op til 6 timer efter, jeg havde spist et måltid (nærmest uanset hvad jeg havde spist). Samtidig begyndte jeg at få cravings efter mange af de ting, jeg ellers førhen havde forbudt mig selv. Og når jeg så på et tidspunkt gav efter for trangen, så gav jeg bare helt slip. Spiste alle de ting, jeg havde forbudt mig selv – og lå i min seng bagefter med dårlig samvittighed og endnu mere ondt i maven.

På et tidspunkt fik jeg dog nok og valgte derfor jeg at opsøge en læge for at finde en årsag til mine maveproblemer. Efter at have fået lavet et hav af tests, der alle viste sig at være negative, spurgte lægen mig, om jeg ofte følte mig stresset i forbindelse med mine måltider. Selvom jeg allerede på daværende tidspunkt havde en bachelor i psykologi, var det aldrig før faldet mig ind, at mine maveproblemer kunne være psykosomatiske. Men ikke desto mindre viste det sig at være lige præcis det, der var galt. Mit forstyrrede forhold til mad – som viste sig at være ortoreksi – havde simpelthen givet mig madstress. 

Vejen ud af mit sundhedsfængslet

Mit liv ændrede sig ikke den dag, men det satte alligevel nogle tanker i gang om, at det jeg havde gang i rent faktisk ikke var sundt for mig, og at jeg havde udsat min krop for en enorm belastning ved at leve så restriktivt, som jeg gjorde. Mit forhold til mad begyndte dog først for alvor at ændre sig, da jeg begyndte på ernæring og sundhedsuddannelsen og mødte min nuværende kæreste. Kombinationen af reel, evidensbaseret viden om ernæring og en enorm forståelse fra min kærestes side gjorde, at jeg stille og roligt begyndte at implementere flere og flere ting i min kost. Det var også omkring dette tidspunkt, at jeg stiftede bekendskab med intuitiv spisning, og så gik det pludseligt hurtigt. Efterhånden som månederne gik, var der pludseligt færre og færre ting, jeg ikke længere kunne spise.

Havde du spurgt mig for bare 5 år siden, om jeg troede på, at jeg nogensinde ville blive rask fra min spiseforstyrrelse, så havde jeg formentligt sagt nej. Ikke desto mindre så har jeg i dag det, jeg vil betegne som et helt naturligt og afslappet forhold til mad. Jeg “tracker” ikke længere min mad, men spiser derimod på baggrund af indre signaler, herunder sult, mæthed og nydelse. Der er ikke længere nogen fødevarer, som jeg ikke må eller tør spise,  og jeg spiser gladeligt sammen med andre, også selvom jeg ikke ved, hvad der er i maden. Mad fylder generelt kun i mine tanker, når jeg har brug for det. 

For mig har det været en kæmpe øjenåbner at finde ud af, at måden vi tænker om mad og sundhed har så stor en indvirkning på vores adfærd, og at man ved at ændre på disse opfattelser kan ændre på de adfærdsmønstre, der er direkte skadelige for os. Det er også netop én af årsagerne til, at jeg har valgt at specialisere mig i behandlingen af forstyrret spisning og nu hjælper andre, der ligesom mig selv kæmper en daglig kamp mod maden.

Er du klar til at bryde ud af dit fængsel?

For mig tog det alt for mange år, før jeg fandt ud af, hvordan det kunne lykkes mig at bryde ud af det fængsel, som det at have et forstyrret forhold til mad kan føles som. Så lang tid behøver det dog ikke tage for dig – specielt ikke hvis du lader mig være din guide på rejsen mod et mere naturligt og afslappet forhold til ikke kun mad men også dig selv og din krop. 

Er du i tvivl, hvorvidt et forløb hos mig er den rigtige løsning for dig? Så husk at du altid er velkommen til at kontakte mig for en gratis, uforpligtende snak om dig og din situation.

Kærlig hilsen
Anne Skjærbæk

Mit navn er Anne Skjærbæk, og jeg hjælper mennesker, der kæmper med yoyo-vægt, overspisning, madstress og kronisk dårlig samvittighed, med at give slip på madens magt én gang for alle, så de i stedet kan få et mere naturligt og afslappet forhold til ikke kun mad men også dem selv og deres krop – og jeg kan også hjælpe dig!

Vil du høre mere om min historie?

Vil du høre mere om min egen historie med ortoreksi? Så lyt til afsnit #3 af podcastet Detox din Hjerne fra dengang jeg var tilknyttet Livsstilshuset v/Morten Elsøe.

Kontakt

Har du nogle spørgsmål, eller er du i tvivl om, hvorvidt et forløb hos mig er den rigtige løsning for dig? Så kontakt mig igennem kontaktformularen og få en gratis, uforpligtende snak og dig og din situation.

Anne Skjærbæk
Skejbytoften 161A
8200 Aarhus N

kontakt@anneskjaerbaek.dk

Copyright © 2018 Anne Skjærbæk | Skejbytoften 161A | 8200 Aarhus N | kontakt@anneskjaerbaek.dk | Handelsbetingelser