Slip madens magt

 

Onlineforløbet Slip madens magt™ er skabt specifikt til dig, der er træt af at kæmpe med yoyo-vægt, overspisning og kronisk dårlig samvittighed. Jeg tager dig igennem 8 online moduler, der alle har til formål at hjælpe dig med at give slip på madens magt én gang for alle, så du i stedet kan få et mere naturligt og afslappet forhold til ikke kun mad, men også dig selv og din krop!

Er du i tvivl om, hvorvidt onlineforløbet er den rigtige løsning for dig? Så kontakt mig igennem kontaktformularen til højre og få en gratis, uforpligtende snak om dig og din situation.

Om mig

Mit navn er Anne Skjærbæk, og jeg hjælper (primært) kvinder, der kæmper med yoyo-vægt, overspisning, følelsesmæssig spisning og kronisk dårlig samvittighed, med at give slip på madens magt, så de i stedet kan få et mere naturligt og afslappet forhold til mad, krop og vægt.

Jeg har valgt at arbejde med netop det her felt, fordi jeg ved alt om, hvordan det er at have et forstyrret forhold til mad. Jeg har selv brugt omkring 10 år af mit liv på slankekure og forstyrret spisning og er gået glip af det meste af min ungdom, fordi mit hoved var fyldt til randen med bekymringer om min mad, min krop og min vægt.

I dag har jeg dog et fuldstændig naturligt og afslappet forhold til mad og har viet mit liv til at hjælpe andre med at opnå det samme – og jeg kan også hjælpe dig!

Forløbet henvender sig til dig, der:

  • Har været på et hav af slankekure men altid ender med at tage det hele (eller måske endda mere) på igen efterfølgende.
  • Har en masse regler for enten hvad, hvor meget eller hvornår det er tilladt (eller rettere sagt ikke er tilladt) at spise.
  • Får dårlig samvittighed og dunker dig selv oven i hovedet, hver gang du er kommet til at spise noget, du opfatter som usundt eller forbudt.
  • Har følelsen af at være afhængig af sukker og har meget svært ved at stoppe med at spise igen, når først du er begyndt.
  • Har en tendens til at spise, når du føler dig følelsesmæssigt påvirker, f.eks. når du er stresset, rastløs, ked af det eller keder dig. 
  • Konstant bekymrer dig om din krop eller vægt og har en tendens til at snakke meget negativt til dig selv og/eller din krop.

Forløbet gør dig i stand til:

  • At dropper slankekuren én gang for alle, så du i stedet kan begynde at arbejde på dit forhold til mad, dig selv og din krop.
  • At spise på baggrund af indre signaler (sult og mæthed) i stedet for at lade din spisning være styret af regler og restriktioner.
  • At bliver i stand til at spise alle fødevarer – også dem du tidligere har forbudt dig selv – helt uden at gå amok i dem eller få dårlig samvittighed.
  • At spise med nærvær og nydelse, så du får så meget nydelse som muligt ud af din mad og derved kan blive tilfredsstillet af en mindre mængde. 
  • At lære at skelne mellem fysisk og psykisk sult og finde andre, mere hensigtsmæssige måder at opfylde dine følelsesmæssige behov.
  • At slutter fred med din krop, så du så små kan begynde at opbygge et godt og kærligt forhold til den i stedet for konstant at skælde den ud. 

Sådan foregår det

 

Selve forløbet består af 8 online moduler, som du får sendt til din mail med ca. 14 dages mellemrum fra forløbets start. Hvert modul indeholder en mundtlig gennemgang af temaet i form af en lydfil, som du kan downloade direkte til din computer eller telefon, så du kan lytte til den, når det passer dig. Derudover indeholder hvert modul også et arbejdsark med opgaver og refleksionsspørgsmål, der gør det muligt for dig at få det, jeg kommer til at snakke om på de pågældende moduler, til at passe ind i netop dit liv.

Foruden selve materialerne får du også adgang til en lukket facebookgruppe, hvor du har mulighed for at få støtte og sparring fra de andre deltagere på forløbet. I starten af hver måned afholder jeg desuden en live Q&A i facebookgruppen, hvor du kan få svar på alle de spørgsmål, du end måtte sidde med angående forløbet og/eller få punkteret diverse sundhedsmyter.

Det får du med onlineforløbet

  • 8 moduler i form af lydfiler, der giver dig alle de redskaber, der er nødvendige for at få et naturligt forhold til mad, krop og vægt.
  • 8 arbejdsark med tilhørende opgaver og refleksionsspørgsmål, der skal gøre det muligt for dig at få det, jeg kommer til at snakke om på de forskellige moduler, til at passe ind i netop dit liv.
  • Min E-bog om intuitiv spisning, der kun er muligt at få fat på ved tilmelding til dette forløb.
  • Adgang til en lukket facebookgruppe, hvor du kan finde hjælp og støtte samt dele dine erfaringer med andre deltagere på forløbet.
  • En månedlig live Q&A, hvor du kan få svar på alle dine spørgsmål angående forløbet og/eller få punkteret diverse sundhedsmyter.
  • Rabat på individuelle sessioner over telefon/skype (spar 10 %), i tilfælde af at har får brug for mere hjælp og støtte undervejs i processen.

Fordele ved at vælge et onlineforløb

  • Du er selv 100% herre over processen. Du bestemmer selv, hvornår du ønsker at påbegynde forløbet, og du kan lytte til modulerne og arbejde med de tilhørende opgaver og refleksionsspørgsmål, lige præcis når det passer dig bedst.
  • Du kan følge forløbet fra din egen stue og er derfor hverken afhængig af geografi eller behøver at bekymre dig om trafik, parkering eller børnepasning.
  • Du kan få et forløb af høj kvalitet, der koster under en tredjedel af, hvad et individuelt forløb af samme længde ville koste, men som indeholder mange af de samme redskaber. 
  • Du bliver en del af en gruppe med ligesindede – men har selvfølgelig også mulighed for at være helt anonym, såfremt du ikke ønsker det.
  • Du har evigt adgang til alle materialerne efterfølgende, så du altid kan gå tilbage og lytte til modulerne, hvis du skulle have brug for det.

 

Ekstra bonus!

Onlineforløbet er primært baseret på redskaber fra intuitiv spisning, der er en vægtneutral tilgang til sundhed med det formål at hjælpe dig med at få et mere naturligt og afslappet forhold til mad, krop og vægt. Som en ekstra bonus får du derfor min E-bog Intuitiv spisning – Vejen til et mere naturligt og afslappet forhold til mad, dig selv og din krop med helt gratis. Hvis du gerne vil vide mere om, hvad intuitiv spisning er, før du tilmelder dig forløbet, så kan du læse mere om det i indlægget Hvad er intuitiv spisning?

Hvad indeholder modulerne?

 

Onlineforløbet består af i alt 8 moduler, der alle bygger oven på hinanden. På hvert modul vil du blive præsenteret for forskellige redskaber, der har til formål at hjælpe dig med at få et mere naturligt og afslappet forhold til mad, dig selv og din krop. Nedenfor kan du se en oversigt over forløbets 8 moduler, herunder hvad du kommer til at arbejde med på de pågældende moduler.

Introduktionsmodulet

At genetablere et naturligt og afslappet forhold til mad er ikke noget, der bare sker fra den ene dag til den anden. Hvis det har taget dig lang tid at udvikle et anstrengt forhold til mad, kommer det selvfølgelig også til at tage dig lang til at komme tilbage til udgangspunktet. En rigtig god forudsætning er dog, at du kommer godt fra start. På dette modul vil jeg derfor hjælpe dig med at lægge en plan for, hvordan du kan gribe arbejdet med dette onlineforløb an og holde dig selv på sporet. Derudover kommer jeg også til at hjælpe dig med at undersøge, hvad der karakteriserer dit nuværende forhold til mad, herunder hvilke områder du med fordel kan fokusere på undervejs. På den måde skaber du de bedste forudsætninger for succes fra starten.

 

Modul 1: Drop slankekuren

Slankekure er meget sjældent løsningen, hvis man ønsker at løse sine problemer med mad – nærmere tværtimod. Ikke nok med, at slankekure reelt set ikke virker i det lange løb, så er de faktisk også en af de mest hyppige årsager til, at man udvikler og efterfølgende fastholdes i et anstrengt forhold til mad. Hvis du virkelig ønsker at sætte en stopper for yoyo-vægten, de konstante tanker om mad og den kronisk dårlige samvittighed, så er du altså nødt til at give slip på idéen om, at slankekure er vejen frem. På dette modul hjælper jeg dig derfor med at droppe slankekuren én gang for alle. En ny slankekur kommer nemlig ikke til at løse dine problemer med mad. Den kommer kun til at gøre det værre.

 

Modul 2: Lær din sult og mæthed at kende

Én af de ting vi ofte lærer af at gå på slankekur er, at vi ikke kan stole på vores krop, og at vi derfor er nødt til at sætte restriktioner på vores indtag i et forsøg på at kontrollere vores vægt. Sandheden er dog, at vores krop er fuldt ud i stand til at fortælle os både hvad, hvor meget eller hvornår vi har brug for at spise. Vi har bare overhørt dens signaler i så lang tid, at vi ikke længere ved, hvordan vi bruger disse signaler til at navigere med. Men den evne kan heldigvis genlæres. På dette modul hjælper jeg dig derfor med at tage første skridt i retning mod at blive bedre til at lytte til din krop og dens signaler, nemlig at lære din sult og mæthed at kende, så du stille og roligt kan bruge disse signaler til at navigere med.

 

Modul 3: Giv slip på restriktioner og forbud

En anden ting vi også rigtig ofte lærer af at gå på slankekur er, at bestemte fødevarer er roden til alt ondt, og at vi for alt i verden skal undgå dem, hvis vi ønsker at kontrollere vores vægt. Når man fortæller sig selv, at man ikke må eller ikke bør spise bestemte fødevarer, kan det dog føre til en intens følelse af afsavn, der med tiden bygger sig op til cravings og fører til, at man ender med at overspise, når man endelig får muligheden for at spise den pågældende fødevare. På dette modul vil jeg derfor hjælpe dig med at give slip på alle dine restriktioner og forbud, så du i stedet kan give dig selv ubetinget tilladelse til at spise alle fødevarer. Når fødevarerne ikke længere er forbudte, vil du nemlig ikke længere have behov for at overspise i dem.

 

Modul 4: Spis med nærvær og nydelse

Hvis man i mange år har været vant til at lade sine madvalg være styret af ydre signaler, såsom tilstedeværelsen af mad, tidspunktet på dagen eller en kostplan, kan det være lidt af en udfordring pludseligt at skulle til at regulere sit indtag på baggrund af indre signaler. Noget af det, rigtig mange har svært ved, er at stoppe med at spise, når de reelt set er mætte – og ikke først, når tallerkenen med mad eller posen med slik er tom. Rigtig ofte handler det dog i lige så høj grad om måden, man spiser på, end det handler om fødevaren i sig selv. På dette modul vil jeg derfor hjælpe dig med at blive bedre til at være til stede, mens du spiser. Når du giver dig selv lov til at spise det, du virkelig har lyst til – og du spiser med både nærvær og nydelse – vil du nemlig opdage, at der skal væsentligt mindre mad til at tilfredsstille dig.

 

Modul 5: Håndter dine følelser med andet end mad

Langt de fleste mennesker spiser på deres følelser fra tid til anden. For nogen er det kun noget, der sker i perioder, når de oplever at livet er svært at håndtere, mens det for andre er blevet den eneste copingstrategi til håndtering af svære følelser. Selvom det at spise sagtens kan bruges som trøst på kort sigt eller som en måde at distrahere sig selv fra følelser, man ikke har lyst til at mærke, så er det ikke nogen særlig hensigtsmæssig strategi på lang sigt. Man kan nemlig ikke opfylde et følelsesmæssigt behov med mad. På dette modul vil jeg derfor hjælpe dig med at lære at håndtere dine følelser med andet end mad. Du skal altså til at finde andre, mere hensigtsmæssige måder at trøste, nære og distrahere dig selv.

 

Modul 6: Slut fred med din krop

Et anstrengt forhold til mad bunder rigtig ofte i en eller anden form for utilfredshed med krop og/eller vægt – samt en idé om, at man skal se ud på en bestemt måde for at være god nok. Vi tror, at hvis vi bare taber os, så bliver vi langt om længe lykkelige og i stand til at kunne gøre alle de ting, vi drømmer om. Sandheden er dog, at det slet ikke er din krop, men derimod alle de negative tanker, du har om dig selv og din krop, der er problemet. Så længe du konstant forsøger at ændre på din krop i et forsøg på at få det bedre med dig selv, vil det være svært for dig at få et naturligt forhold til mad. På dette modul vil jeg derfor hjælpe dig med at slutte fred med din krop, så du så småt kan begynde at genopbygge et godt og kærligt forhold til den.

 

Afslutningsmodulet

At genetablere et naturligt og afslappet forhold til mad er som sagt ikke noget, der bare sker fra den ene dag til den anden. Det er en proces med både op- og nedture, og det er derfor helt naturligt at møde modstand undervejs. Det vigtigste er dog, at du ikke giver op men derimod fortsætter med at arbejde på dit forhold til mad, også når det bliver svært. På dette modul vil jeg derfor hjælpe dig med at undersøge, hvor langt du er kommer i din proces, herunder hvilke områder du fortsat har brug for at arbejde på. Derudover hjælper jeg dig også med at lægge en plan for, hvordan du kan forebygge eventuelle tilbagefald. På den måde sikrer du dig, at du rent faktisk får skabt en løsning, der ikke kun er holdbar nu men også resten af dit liv.

Det siger tidligere deltagere

“Jeg er simpelthen så glad for, at jeg vandt det her forløb! Det har hjulpet helt kolossalt at arbejde med at acceptere min krop og det at spise intuitivt har virkelig åbnet mine øjne! Jeg har fået det meget meget meget bedre med mig selv og det har påvirket mit liv på mange områder.”

Lis, tidligere deltager

“Anne er simpelthen fantastisk! Hendes viden, ekspertise og ikke mindst milde væsen er den bedste kombination hvis man én gang for alle vil droppe slankekure og endelig føle sig fri. Fri for at maden har magten over én og i stedet få magten over maden. Det er simpelthen den bedste og mest befriende følelse jeg længe har følt! 1000 tak for dig Anne.”

Anitta, tidligere deltager

“Jeg anbefaler klart et forløb ved Anne. Hun ved hvad hun snakker om, og hjælper mig med at få et normalt forhold til mad. Det giver så meget mening hvad hun siger og gør.”

Cindie, tidligere deltager

Priser

 

Onlineforløbet er som udgangspunkt ment som en form for hjælp til selvhjælp, men hvis du allerede nu ved, at du får brug for mere hjælp og støtte undervejs i processen, så har du også mulighed for at tilkøbe individuelle sessioner (over telefon/Skype) allerede fra starten af. Vælger du i første omgang at købe onlineforløbet alene, har du dog også mulighed for at tilkøbe individuelle sessioner enten undervejs eller efter du har afsluttet onlineforløbet. I så fald sparer du 10 % i forhold til normalprisen (se nærmere under Individuelt forløb).

NB: Når du tilmelder dig onlineforløbet, vil du inden for 24 timer modtage en faktura. Så snart fakturaen er betalt, modtager du det første modul af onlineforløbet direkte i din indbakke, og så er du klar til at påbegynde din rejse mod et mere naturligt og afslappet forhold til mad, dig selv og din krop!

Fuld tilfredshedsgaranti

Hvis du efter at have deltaget på dette onlineforløb ikke mener, at du har fået noget som helst ud af det, så har du op til 4 uger efter frigivelsen af afslutningsmodulet mulighed for at få alle dine penge tilbage. 

Mit håb med det her onlineforløb er, at det skal hjælpe dig til at slippe madens magt én gang for alle, så du i stedet kan få et mere naturligt og afslappet forhold til mad, dig selv og din krop. Men hvis du efter dette forløb overhovedet ikke føler, at du har rykket dig i den retning, så skal du selvfølgelig heller ikke betale for det. 

For at benytte dig at tilfredshedsgarantien kræver det, at du har lyttet til samtlige lydfiler og udfyldt samtlige arbejdsark. De udfyldte arbejdsark fremsendes til mig.

NB: Jeg tilbyder ikke tilbagebetaling ved fortrudt køb, så du kan kun benytte dig af tilfredshedsgarantien såfremt du efter endt forløb ikke er tilfreds med produktet. 

Kontakt

Er du i tvivl om, hvorvidt onlineforløbet er noget for dig? Så kontakt mig igennem nedenstående kontaktformular og få en uforpligtende snak om dig og din situation. Jeg glæder mig til at høre fra dig! 

Anne Skjærbæk
Skejbytoften 161A
8200 Aarhus N

kontakt@anneskjaerbaek.dk

Copyright © 2018 Anne Skjærbæk | Skejbytoften 161A | 8200 Aarhus N | kontakt@anneskjaerbaek.dk | Handelsbetingelser