#1: Den vægtneutrale tilgang til sundhed

 

Den vægtneutrale tilgang til sundhed er fortsat ny i Danmark, hvorfor der desværre hersker en del misforståelser af, hvad tilgangen reelt set handler om, og hvorfor det er vigtigt at flytte fokusset væk fra vægten og i stedet fokusere på adfærd. Vi syntes derfor, at det var på sin plads at starte denne podcast ud med et afsnit om, hvad det egentlig vil sige at arbejde vægtneutralt. 

I dette afsnit kommer vi bl.a. ind på:

  • Hvad den vægtneutrale tilgang til sundhed reelt set går ud på, og hvordan den adskiller sig fra den mere traditionelle, vægtfokuserede tilgang til sundhed 
  • At vores sundhedstilstand ikke alene afhænger af tallet på vægten, og vægttab derfor ikke er vejen frem, hvis man reelt set ønsker at hjælpe mennesker med at forbedre deres sundhedstilstand
  • At det at stoppe vægtstigmatisering ikke blot handler om, at vi skal stoppe med at udskamme mennesker i store kroppe, men derimod at vi skal stoppe med at opfatte deres krop som et problem, der skal løses. 
  • At det at flytte fokusset væk fra vægten ikke gøres i et skjult forsøg på at få vores klienter til at tabe sig

Vi håber selvfølgelig, at du har lyst til at lytte med – og er du interesseret i at læse mere om den vægtneutrale tilgang til sundhed, så kan du gøre det på vores hjemmeside www.vaegtneutralsundhed.dk. Du er også mere end velkommen til at følge vores facebookside Vægtneutral Sundhed eller vores instagramside @vaegtneutralsundhed

Har du lyst til at støtte vores arbejde med podcasten kan du desuden gøre det med et fast beløb per afsnit på www.10er.dk. Pengene går ubeskåret til at holde podcasten ved lige, og vi sætter pris på ethvert bidrag! ♥

Kærlig hilsen
Anne & Karin